Gefion Tollers Bluebells and Daisies

Velkommen til
Gefion Tollers’ Bluebells and Daisies
Et stort kuld på 12 hvalpe fødte Rita (Marielundsbäckens Melisandre) den 9. November. 💙💙💙💙💙💙(💙👼) & ❤️❤️❤️❤️(❤️👼). Rita klarede det rigtig flot, taget i betragtning at selve fødslen stod på i knapt et halvt døgn og så stor en flok. Gennemsnitsvægten blev på ca. 300 g. Vi havde stor støtte af Solveig Pedersen, der var med hele vejen igennem, på nær de sidste to hvalpe – da troede vi det var slut, men næh☺️
Nu er der ved at falde ro over hvalpekassen og vi er ved at finde en rytme i det her stadiet af hvalpetiden.
Vi kan tydelig se det forskellige aftegningerne fra Lexus (Happy Trail’s First New Lexus) og Rita gå igennem kuldet🥰. #tollerpuppy #gefiontollers #toller. Beskrivelsen er fra mit fb opslag

En lille sættenisse har sat to billeder af samme hvalp på, hvem mon det er🤔 11 dage gamle
Bluebells and Daisies (7uger) og deres mor Rita og storesøster Enola – december 2022
1. Kuldtræf marts 2023, hvalpene er 16 uger

Alle hvalpe er kommet godt igang med deres træning på forskellige hvalpehold. Nogle vil arbejde hen imod jagt, lydighed og rally, mens andre tænker på at anvende den gode næse til Nosework. Det bliver spændende at følge dem alle 10 og deres familier. Måske udstilling også er blandt aktiviteterne.

Vi mødes også til mere spontane gåture, hvor man kan møde op hvis man kan og er i nærheden. Det arrangere af dem der har lyst.

——————————-🧡🐾🧡—————————-

Kommende kuld af Marielundsbäckens Melisandre – Rita og Happy Trail’s First New Lexus – Parring er gennemført. Rita er drægtig🥰

Happy Trail’s First New Lexus (SE49317/2018), bor til dagligt i Vaggeryd i Sverige sammen med sin familie og hans far Buddie (Flottajärn’s A’ Buddie of Latino SE44581/2013). Buddie er svensk vildtspor champion samt udstillingschampion, dyrker schweiss spor sammen med sin ejer Thomas. Buddie er far til 6 kuld, i alt 36 hvalpe.

Lexus kommer fra Happy Trail’s kennel i Hvidovre, hvor Karma (Happy Trail’s Alley Cat’s Karma DK00374/2015) er hans mor. Karma er ligeledes svensk og dansk vildtspor champion og udover spor, dyrker ejer Anette og Karma også schweiss spor, jagttræning samt udstilling. Karma har fået et kuld, med 6 hvalpe.

Lidt om Lexus, beskrevet af hans ejere.

Svensk vildtspor champion

Lexus er en hund, der altid er meget opmærksom og villig til at arbejde.
Han har altid en positiv indstilling og vilje, stor arbejdsglæde. Lexus retfærdiggør sit navn, han har en ekstra turbo!

Vi træner lydighed, specialsøgning og vildtspor med Lexus.
Lexus er blevet godkendt i egnethedsklasse vildtspor og opnået svensk vildtspor champion i oktober i år


Når vi går spor, gør han det med glæde, han elsker det virkeligt!
Han er rolig og metodisk, arbejder i et godt tempo og selvom det er svært, giver han aldrig op.

Han har lavet BPH* med gode resultater, det var dejligt at se, at han klarede hele testen på så god en måde og meget interessant at se ham i helt uforudsigelige situationer, i et for ham nyt og ukendt miljø.

Han kan godt lide at hænge ud med familiens teenagere, både derhjemme og på eventyr, han kan også godt lide at arbejde med dem.
Lexus trives også godt sammen med familiens andre dyr, både katte og heste, og han kan godt lide at hænge ud i stalden.

De gange Lexus har været udstillet, har han fået bedømmelsen Excellent med fin kritik.

Lexus’ *BPH med skud, svensk mental og adfærdsbeskrivelse

Sundhed:

HD A

ED 0

Øjenlysning uden bemærkninger

PRA fri

Prøveparring mellem Marielundsbäckens Melisandre aka Rita og Happy Trail’s First New Lexus

Indalvsgrad 1,2%

Rita og Lexus sommer 2021

Jeg er meget glad for at kunne få lov til at bruge Lexus, som avlshan til mit kommende kuld til efteråret. Sidste sommer besøgte vi Lexus og hans familie, hvor både vi og Rita med det samme, faldt for hans smukke udseende og venlige og skønne temperament. Rita og Lexus fandt hurtigt hinanden og havde en hyggelig eftermiddag i haven hos Agnetha og Thomas.

Jeg forventer at Rita kommer i løbetid slut september, med parring i begyndelsen af oktober. Kommer alt til at gå sin gang, forventes der små skønne røde tollerhvalpe i start/midt december 2022.

Jeg har allerede nogle kommende hvalpekøbere, men man kan altid kontakte mig. Send en beskrivelse af dig selv/familien og fortæl hvad du tænker en kommende toller skal bruges til, hvordan hverdagen vil se ud osv.

Lexus

Scanning 29. dag
Rita og Lexus har haft en hyggelig og romantisk weekend i det svensk 🧡
%d bloggers like this: